Men en forældet lov fra 1986 gør det svært at udnytte det fulde potentiale i en branche, som allerede er en vigtig del af tryghedsindsatsen i det danske samfund.
Det var omdrejningspunktet for en debat på Folkemødet, arrangeret af VSL – Vagternes Fagforening og Serviceforbundet, hvor både politikere og praktikere diskuterede fremtiden for vagtbranchen og behovet for en ny vagtlov.
Gammel lov, nye udfordringer
Peter Jørgensen, formand for VSL, åbnede debatten med en tydelig opfordring:
"Det er en gammel lov, som ikke er tidssvarende. Blandt andet må vagter i dag ikke arbejde på gaden, og det giver ikke mening."
En ny lov skal skabe klarere rammer, sikre samarbejde med politiet og styrke borgernes tryghed, mente flere af deltagerne. Jakob Bové fra Natteravnene pegede på, at frivillige som natteravne ofte er alene på gaden og kunne få stor gavn af et tættere samarbejde med professionelle vagter og dørmænd.
Politisk enighed om behov for forandring
Flere af politikerne i panelet var enige i kritikken.
Peter Skaarup (Danmarksdemokraterne) udtalte:
"1986 er jo nærmest middelalderen i forhold til den udvikling, vi har set. Vi skal ud af middelalderen."
Han bakkede op om behovet for både klarere beføjelser og mere teknisk understøttelse til vagterne herunder krav om kontrolcentral og alarmtryk.
Mette Thiesen (Dansk Folkeparti) tilføjede:
"I Nordsjælland ser vi mange indbrud, men man må ikke hyre vagter til at patruljere. Det er forbudt i dag. Det skal der laves om på."
Hun pegede også på behovet for hurtigere sagsbehandling ved udstedelse af vagtkort.
Steffen Larsen (Liberal Alliance) talte ud fra egne erfaringer som tidligere vagt og dørmand:
"Vagter mangler beskyttelse og back up. Der er brug for styring på, hvem der kan åbne et vagtfirma, og hvad de må."
Én lov – ens regler
Et gennemgående tema i debatten var behovet for én samlet lov med ens regler for vagter, dørmænd og tryghedsvagter. I dag er reglerne forskellige og ofte modstridende.
"Det giver ikke mening, at der er forskellige regler for almindelige vagter, som kun må være inde, tryghedsvagter som kun må være udendørs – og dørmænd som naturligvis må være inde, men de skal også tage sig af sikkerheden ude i en zone på 50 meter," sagde Steffen Larsen.
Bedre uddannelse og flere opgaver
VSL-formand Peter Jørgensen opfordrede også til en revision af kravene til uddannelsen og certificering:
"I dag er der forskellige krav, afhængigt af om man ansættes i det offentlige eller private. Og der findes mange tusinde gyldige vagtkort, som aldrig fornyes eller kontrolleres. Der er 485 godkendte vagtselskaber, men der er ingen krav til deres kommunikation. Det betyder, at det kan ske med mobiltelefoner. Vi ønsker krav om kontrolcentral opkoblet til Rigspolitiet og kontroltryk."
Han efterlyste desuden politisk vilje til at udvide opgaverne, som vagter kan løse – eksempelvis bevogtning og transportopgaver, som i dag ofte løses af forsvaret eller kriminalforsorgen.
En opfordring til handling
Debatten blev rundet af med en fælles opfordring til handling.
"Lad os sende en samlet rykker til regeringen," sagde Peter Skaarup. "Der er et åbent vindue med de kommende reformer – og vi skal bruge det."
Peter Jørgensen fra VSL sluttede af med at understrege branchens vilje til at tage ansvar:
"Vi er ikke interesseret i at gå med våben. Men vi vil have tryghed og klare rammer. Det handler om at kunne løse opgaverne ordentligt – og passe på både borgerne og vagterne selv."
