11. dec. 2025

Får du den rigtige pension? Tjek din lønseddel – det kan koste dig dyrt at lade være

Lige nu får vi desværre mange sager, hvor arbejdsgivere ikke indbetaler den korrekte procentsats. Sådan tjekker du din pension.

Billede til nyheden Får du den rigtige pension? Tjek din lønseddel – det kan koste dig dyrt at lade være

Som medlem af VSL er du sikret en god pensionsordning gennem vores overenskomst. De fleste af vores overenskomster har pension hos PensionDanmark – og det er en vigtig del af din løn.

 Satsen steg den 1. maj 2025

Fra 10,11 % til 11,11 %
De ekstra 1 % er en stigning i pensionsbidraget, og 0,11 % er bidrag til sundhedsordningen, som også ligger i overenskomsten.

 Det betyder, at din arbejdsgiver skal indbetale 11,11 % af din løn til PensionDanmark.

 Derfor skal du tjekke din lønseddel

Det er vigtigt, at du selv holder øje. På din lønseddel skal der stå:

Pensionsbidrag arbejdsgiver: 11,11 %

 Står der ikke det – eller er du i tvivl – så kontakt VSL med det samme. Vi hjælper dig, for det er dine penge og din fremtidige pension, der er på spil.

 Følg din pension i PensionDanmarks app

Vi anbefaler, at du downloader PensionDanmarks app. Her kan du:

  • Se præcis hvor meget din arbejdsgiver indbetaler

  • Få overblik over din samlede opsparing

  • Følge hvordan PensionDanmark investerer dine penge

  • Tjekke dine forsikringer og sundhedsordning

Download appen her:
iPhone
Android

Relaterede nyheder